Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter - København S
"I foråret 2018 sad jeg med til bords under OK18-forhandlingerne på vegne af de Danmarks fysioterapeuter. Der blev forhandlet overenskomster på forskellige offentlige områder, for eksempel sundhedsorganisationer, lærere og socialrådgivere. I de syv uger forhandlingerne stod på, var jeg fuld tid i forligsinstitutionen. Det var lidt ligesom at være i en myretue. Der var over et par hundrede mennesker, alle arbejdede flittigt, og der blev forhandlet på kryds og tværs. Den der følelse af alarmberedskab, der kan kravle ind under huden, den var der konstant. 'Har vi mere tid, kan vi finde en endnu bedre løsning, er det sidste skud i bøssen?' Den folkelige opbakning, jeg mødte undervejs i forhandlingerne, var til gengæld totalt optur. Jeg følte mig ligesom en popstjerne. Det var fedt, at der var så mange mennesker, der heppede på os derinde. Men det var også skræmmende. Det holdt mig ydmyg, fordi det gik op for mig, hvor meget ansvar der lå på mig. Det var en historisk vigtig forhandling, så det var nogle store følelser, der var på spil. Forhandlingerne var jo også en statuering af et eksempel. Godt nok forhandlede vi om løn, arbejdstid og frokostpauser, men dybest set var det anstændigheden i samfundet og velfærdsstaten, der var på spil."