JØRGEN: “For 60 år siden da jeg først spurgte hende ud, sagde hun nej. Hun synes, jeg var for dårligt klædt. Jeg fik hende dog overbevist, men siden da, har hun lagt mit tøj frem. LONNY: "Jeg var 18 år. Men efter vi havde set hinanden lidt, blev jeg gravid. Dengang så man ikke så godt på børn uden for ægteskabet, så den 29. november 1958 blev vi gift. JØRGEN: “Nærmest hele vores liv har vi arbejdet sammen. Først ejede vi en restaurant og siden et værtshus.” LONNY: “Det var fint, fordi min mand havde morgenvagt. Når han gik, mødte jeg, og så havde jeg alle fulderikkerne indtil lukketid. Men nu er vi pensionister, og det kan godt være lidt svært, fordi vi er sammen døgnet rundt."

I kælderen under Hvidovre Rådhus står der 23 skraldespande indpakket i plastiksække. Men affald må man finde et andet sted til. Disse spande har nemlig en af de vigtigste funktioner i det danske demokrati – de er valgurner. Hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november køres urnerne i Hvidovre - og alle andre kommuner i Danmark - ud til kommunens skoler, hvor alle myndige borgere har ret til at stemme om, hvem der skal sidde i kommunens by- og regionsråd. Foruden valgurnerne opbevarer alle kommuner også valgblyanter, valg-fingerfugtere, valgsakse og en lang række andre kontormaterialer, nøje optalt eller ligefrem vejet og nænsomt opbevaret mellem valg-årene. Og skulle katastrofen være ude på valgdagen, og der pludselig mangler en papirclips, så der folk hos kommunen, der står klar til at rykke ud med ekstra valgclips fra lageret.

De morgentrætte elevers summen, hvisken og gaben bliver afbrudt da tonerne begynder at strømme fra klaveret. De flytter deres fokus til Højskolesangbogen i deres hænder. Sådan samles elever og lærere på Grundtvigs Højskole hver morgen til morgensang. I dag synger de Skyerne gråne, og løvet falder som i 1848 blev skrevet af Nikolai Frederik Severin Grundtvig - bedre kendt som Grundtvig. Fem år efter stiftede han højskolen Marielyst. I 1937 skiftede skolen navn til Grundtvigs Højskole og flyttede til Hillerød, hvor den ligger den dag i dag. Selvom den første danske folkehøjskole faktisk ikke blev grundlagt af Grundtvig, men derimod af præsten Christian Flor i 1844, så er det alligevel Grundtvigs idéer, der ligger til grund for bevægelsen.

Mellem Sjælland og Falster ligger Bogø. Øen er ikke synderligt stor, kun 14 kvadratkilometer og med lidt mere end 1.000 faste indbyggere. Midt på øen ligger Bogø By og lidt nord for den ligger der et rødt murstenshus. Bag huset, mellem et gammelt folkevognsrugbrød, plastikrør og et kaninbur, står der en vogn med punkteret hjul og fugtigt træ. Hvert år den 5. juni, som nogle måske i højere grad forbinder med fars dag, hives vognen frem og får en ordentlig overhaling. Der er det nemlig Grundlovsdag i Danmark. Og det fejrer de på Bogø. Vognen bliver hægtet på en traktor, pyntet med bøgegrene og dannebrogsflag, for at fungere som førerkøretøj i Grundlovsoptoget. Sammen med 500 mennesker på cykler, traktorer, heste og sågar en præst på longboard, følger vognen en fast rute på 14 kilometer tværs over den lille ø for at fejre Danmarks Grundlov. Og sådan har de gjort det i næsten 120 år på Bogø.

Den er derude et sted. Men denne dag forsvinder Storebæltsbroen med de glimtende lys fra bilerne i morgentrafikken i tågen mellem Korsør og Sprogø. Hver år passerer mere end 10 millioner køretøjer den 18 kilometer lange bro, der forbinder Sjælland og Fyn. Byggeriet af broen startede i 1988 og 10 år senere, den 14. juni 1998, åbnede Storebæltsbroen for køretøjer. Hængebroen, der udgør den østlige del af broen, er Europas længste af sin slags og holdes oppe af to pyloner, der er blandt Danmarks højeste punkter. 19-årige Christian Cunningham er en af dem, der hjælper de passerende biler, når billetautomaterne ikke arter sig. Han kommer fra Korsør, få kilometer fra broen. "Jeg har sabbatår, og så har jeg hørt fra mange, at det er godt job her på Storebæltsbroen. Så nu går jeg og sparer lidt penge sammen til rejse. Alle i området kender nogen, der har noget med broen at gøre. Flere fra min familie har for eksempel været med til at bygge broen i 90'erne. Det er rimeligt stort for Korsør, at vi har broen. Den er jo kendt i hele verden."

Bagerst i Folketingssalen, lige til venstre for midten, finder man de to pladser, der tilhører de færøske medlemmer af Folketinget. De to medlemmer bliver valgt på Færøerne som en del af det danske folketingsvalg, fordi øerne, ligesom Grønland, er i rigsfællesskab med Danmark. Det færøske hjemmestyre vedtager love på de fleste områder, mens Folketinget forvalter visse større områder, som for eksempel statsborgerskab, udenrigs- og forsvarspolitik.

Margrete d. Første samlede Sverige, Norge og Danmark i en union som blev underskrevet i den svenske by Kalmar. Den fungerede indtil sin opløsning i 1523, da Sverige blev selvstændigt. Margrete den Første blev aldrig anerkendt som egentlig dronning på grund af tronfølgeloven. Men da vores nuværende regent, Dronning Margrethe, efter en ændring af denne lov blev kronet i 1972, hædrede hun sin kvindelige forgænger ved at kalde sig Margrethe d. Anden.

Historisk set er husmænd en betegnelse, der blev brugt om en befolkningsgruppe, som dyrkede det jord de ejede, men måtte ernære sig ved et andet arbejde. I dag kan det sammenlignes med fritids- eller familielandbrug, lige som Claus Holm har: "Når jeg kommer hjem fra mit arbejde, så slapper jeg af ved at hoppe ud i traktoren og pløje. Det er bare ligesom om, at når man først er begyndt, så kan man sgu næsten ikke stoppe igen. Jeg har dog sagt til mine unger at de skal holde sig væk fra landbrug - der er ikke nogen penge i det. Men de gør det også begge som hobby. Min bror har også prøvet det, og vores far havde også etfritidslandbrug. Og det samme med hans far før ham. Man skal være en meget dygtig landmand for at kunne tjene penge på det. Og så er der jo mange, som ikke er så dygtige, blandt andet mig selv. Som bare vil ud i en mark og rode i jorden."

Helsingør Byret dækker en af de 24 retskredse i Danmark og omfatter fire nordsjællandske kommuner med i alt cirka 150.000 indbyggere. Byretterne er de første retsinstanser i Danmark, efterfulgt af Landsretten og Højesteret. Domstolene i Danmark har til opgave at afgøre konflikter mellem borgere, og mellem borgere og staten. Den skal dømme ud fra de love, der bliver vedtaget i Folketinget. Men samtidig skal domstolene også føre kontrol med Folketinget og dermed sikre, at ingen love, der vedtages, er i strid med grundloven.

Fjernsynet er stadig tændt i den otte kvadratmeter store celle, efter en indsat rykkede to døre ned ad gangen for at få en celle, der er et par kvadratmeter større. Ellers er der stille på de mørkerøde murstensgange i Nyborg Arrest denne formiddag, og de gamle, mørkegrønne celledøre i træ er lukkede og låste. Det er her, man sidder, inden man bliver stillet for en dommer, hvis man bliver arresteret og tilbageholdt af politiet. Det er så op til dommeren, om den mistænkte skal løslades eller varetægtsfængsles – og dermed tilbage til arresten - indtil en eventuel retssag. Arresten i Nyborg Statsfængsel er et af 37 arresthuse i Danmark. Her er der plads til 44 varetægtsfængslede personer – i alt er der 1.609 pladser i de danske arrester. Flere af de indsatte i arresthusene sidder en del længere end fire uger, da varetægtsfængslingen kan forlænges i lige så lang tid, som man forventer den sigtedes fængselsstraf bliver.

Eleverne i 1.a har billedkunstundervisning og skal til at prøve kræfter med glastryk. De kaster sig over æsken med handsker, mens de joker med hinanden på tysk, og lærerinden giver instruktioner på dansk. Eleverne går på et tysksproget gymnasium i Aabenraa, én af de i alt 14 tyske skoler i Sønderjylland. De kommer flere forskellige steder fra – både fra den tyske og den danske side af grænsen. De fleste kommer fra det tyske mindretal i Sønderjylland – eller Nordschleswig, som Sønderjylland ofte bliver kaldt i det tyske mindretal. 17-årige Rasmus Iversen (anden fra venstre) kommer fra en tysk familie, der siden Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920 har været en del af det tyske mindretal i Aabenraa. "Derhjemme snakker vi tysk, og jeg har gået både i tysk børnehave og folkeskole og er vokset op med at se mine tegneserier på tysk. Alligevel føler jeg mig også dansk og kan godt lide, at her er så multikulturelt. Hele mit liv har jeg mødt folk, der både var danskere og tyskere."

"Da veteranforeningen blev startet i 1968, var det kun for FN-udsendte som jeg selv. I dag er alle, der har været udsendt, velkomne her. Vi mødes en gang om måneden og fortæller løgnehistorier og deler oplevelser med hinanden. Jeg var udsendt til Cypern, Bosnien og Kosovo som logistikbefalingsmand. FN- styrkerne blev sendt ind udelukkende for at holde de kæmpende parter adskilt og måtte kun forsvare sig, hvis de blev angrebet. På Balkan blev FN-styrkerne sat ind midt i en krig og kunne bare se på, mens kroaterne og serberne slagtede hinanden. Jeg tror, det er derfor, der er så mange af de udsendte fra dengang, der kæmper med PTSD. De har det så dårligt over, at de ikke måtte gribe ind."

I 1933 mødtes den daværende socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, med forhandlingsledere fra Venstre og Det Radikale Venstre for at indgå et forlig, der skulle hjælpe arbejdsmarkedet og det danske landbrug i den hærgende økonomiske krise. Det gjorde man blandt andet ved at forbyde strejker og gøre det nemmere for landmænd at låne penge. Efter 18 timers forhandlinger blev forliget underskrevet den 30. januar 1933, samme dag som Hitler kom til magten i Tyskland. Forliget fik navn efter Staunings bolig i Kanslergade 10, da alle forhandlinger foregik i statsministerens bolig i lejligheden 1. th. Den populære statsminister flyttede senere, og for at beskytte de nye beboere i lejligheden mod Stauning-dyrkeres nysgerrige blikke, blev adressen i 1937 omdøbt til Ove Rodes Plads.

I 1960'erne regerede og dirigerede Aage Dahl trafikken i København. På sit lille podie med hjul stod han midt i de mest trafikerede kryds og bragte orden i mylderet. Han var så populær, at han ved juletid fik julegaver af de forbipasserende bilister. Nu er han udødeliggjort på Politimuseet i København. Museet er i dag drevet af Rigspolitiet og er dermed, ligesom politiet, under statens ansvar.

"En gang på Langelandsfestival fortalte en tarokdame at jeg enten skulle være præst eller politiker. På det tidspunkt sagde jeg 'aldrig i livet'. Men efterhånden som børnene fløj fra reden, skulle jeg alligevel finde nogle andre ting at tage mig til. Og da en kollega spurgte om jeg ikke ville melde mig ind i Dansk Folkeparti slog jeg til. Og nu er jeg så efter noget tid blevet formand. Før i tiden stemte jeg på Fremskridtspartiet. Jeg kunne smaddergodt lide Glistrup. Manden sagde jo tingene, som de var. Jeg kan tydeligt huske, da Pia (Kjærsgaard, red.) brød ud og stiftede Dansk Folkeparti. Hun var mere blød, end Glistrup var, ikke så frembrusende, men havde stadigvæk de samme holdninger. Så siden da har jeg stemt Dansk Folkeparti. Jeg har ambitioner om at komme i byrådet engang. Jeg vil gerne trække i tovene og fortælle, hvordan jeg synes, tingene skal se ud. Men stadig på et lokalt plan, så man sidder i en tryg gruppe og ved, hvem man har med at gøre."

Det var i 1536, at opgøret med den katolske kirke for alvor nåede Danmark og Martin Luthers protestantiske tanker blev udbredt. Især gjorde man op med idéen, om at man kunne købe sig til aflad for sine synder, og desuden fik gudstjenesten en noget anden form. Hvor de katolske gudstjenester med røgelse, messer og processioner taler til alle sanser, så taler en protestantisk gudstjeneste kun til hørelsen; en de vigtigste pointer i den lutherske lære er nemlig, at man kun kan opnå frelse ved at tro – og for at tro, skal man høre Guds ord. Derfor blev prædikestolen den centrale del af kirkerummet efter reformationen. Også bænkerækkerne, hvor man sad og lyttede, blev først på denne tid fast inventar i de danske kirker.

Oprindeligt blev ravmodellen af Jørn Utzons ikoniske operahus, der altså i sin virkelig form står i Sydney, bestilt som blikfang til en butikken Rav-specialisten på Strøget i København. Siden tog modellen turen tværs over landet, efter søstrene Bodil Weincke og Birgit Schultz, der sammen ejer butikken, donerede modellen til et ravmuseum i Vestjylland. Modellen har nu fået ærespladsen i den permanente udstilling om havets guld på Tirpitz Museum i Blåvand. I alt er der brugt 250 kilo forstenet harpiks til at forme ravmosaikken, der vejer over 25 kilo og er halvanden meter lang. Modellen er udført af en femte-generations ravmester fra Polen. Det tog ham to et halvt år.

MAJA: "Der er mange ting, min far og jeg som udgangspunkt er enige om. Men så har vi bare vores forskellige liv og deraf vores forskellige politiske holdninger." JAN: "Til gengæld er Majas bror på min side, rent politisk." MAJA: "Steffen (broren, red.) og jeg har taget hver vores meget specialiserede retning. Han er astrofysiker, og jeg er folkemusiker." JAN: "Det er perfekt. Hvis Maja bliver for slem, kan han sende hendes violin ud i rummet." MAJA: "Det er også mest med Steffen, du snakker politik derhjemme." JAN: "Det er, fordi han spørger. Jeg gør mig umage med ikke at pådutte nogen en mening." MAJA: "Arh. Der har da været et par gange, hvor jeg har måttet sige til dig, 'fint, at du har dine holdninger, men lad være med at pådutte mig dem." JAN: "Du trykkede også på nogle ting en gang imellem, som fik mig til at begynde. Men det der med at diskutere politik, så gnisterne flyver, det har vi aldrig været ude i." MAJA: "Jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg stemte på til sidste valg. Men jeg har i hvert fald stemt på Alternativet. Det var meget deres kulturpolitik, der overbeviste mig." JAN: "Jeg har ikke et favoritparti. Sidste gang stemte jeg på Liberal Alliance. Man skal jo stemme, så jeg har den tilgang, at jeg stemmer på det, som jeg, lige dér, synes er mindst ringe."

"Jeg synes grundlæggende, at det er en helt udmærket ordning, at man ikke må bære religiøse symboler som dommer i en retssal. Man kan diskutere, om det var strengt nødvendigt med et lovindgreb, eller om det dybest set fungerede fint før. Men selvfølgelig skal tiltalte ikke have en oplevelse af, at jeg som dommer er påvirket af mine egne holdninger. Det er jo de folkevalgte inde i Folketinget, der afgør, hvad straffene skal være. Og så kan det godt være, jeg har en helt personlig holdning til en straf, men det er sådan set ret ligegyldigt, for det er jeg ikke valgt til at træffe en afgørelse om. Som dommer har jeg ét job; at efterleve de regler, som er blevet vedtaget i Folketinget."

I 1807 ville den franske kejser Napoleon blokere alle handelsruter til England. For at forhindre at danske krigsskibe blev en del af blokaden, gik briterne til angreb på København med kanoner. Herefter beslaglagde de hele den danske flåde, og efter det gik hele den danske statskasse bankerot. I dag er situationen en hel anden. Og ifølge Paw Møller, Orlogskaptajn og Næstkommanderende på fregatten Iver Huitfeldt, er det slet ikke realistisk at England ville bombe Danmark. "Vi er nemlig i alliance med dem. Heldigvis. Faktisk er vi på vej til dertilfor et intensivt seks-syv ugers træningsforløb," siger han.

HANA: "Vi er kurdere og kom hertil som flygtninge fra Iran-Irak-krigen i 1986. Min storebror (Halo, som ikke er på billedet, red.) og jeg blev født, før vi kom til Danmark, og Halmat, den yngste af os, blev født i Danmark". HALMAT: "Da vi var små, blev jeg nogle gange betragtet mere som en dansker, nok på grund af det". HANA: "Du var også sådan lidt mere materialistisk og ville gerne være som de andre i klassen, så Halo og jeg drillede dig altid med, at du var 'danskeren'". HALMAT: "Jeg havde flest danske venner dengang. Som 15-årig var jeg sådan rigtig dansker, spillede fodbold, havde smart hår og stramme bukser." HANA: "Men så var det alligevel, som om du gjorde op med det på et tidspunkt". HALMAT: "Ja, så skulle jeg være gangster i et halvt år".

"I foråret 2018 sad jeg med til bords under OK18-forhandlingerne på vegne af de Danmarks fysioterapeuter. Der blev forhandlet overenskomster på forskellige offentlige områder, for eksempel sundhedsorganisationer, lærere og socialrådgivere. I de syv uger forhandlingerne stod på, var jeg fuld tid i forligsinstitutionen. Det var lidt ligesom at være i en myretue. Der var over et par hundrede mennesker, alle arbejdede flittigt, og der blev forhandlet på kryds og tværs. Den der følelse af alarmberedskab, der kan kravle ind under huden, den var der konstant. 'Har vi mere tid, kan vi finde en endnu bedre løsning, er det sidste skud i bøssen?' Den folkelige opbakning, jeg mødte undervejs i forhandlingerne, var til gengæld totalt optur. Jeg følte mig ligesom en popstjerne. Det var fedt, at der var så mange mennesker, der heppede på os derinde. Men det var også skræmmende. Det holdt mig ydmyg, fordi det gik op for mig, hvor meget ansvar der lå på mig. Det var en historisk vigtig forhandling, så det var nogle store følelser, der var på spil. Forhandlingerne var jo også en statuering af et eksempel. Godt nok forhandlede vi om løn, arbejdstid og frokostpauser, men dybest set var det anstændigheden i samfundet og velfærdsstaten, der var på spil."

Der er fuldt hus i Højdevangskirken på Amager. Der er nemlig ikke bare én, men hele fem små børn, der skal døbes i dag – og dermed meldes ind i Den Danske Folkekirke, ligesom 80% af resten af den danske befolkning er. Den første, der skal gennemgå ritualet, er en sneakerklædt dreng på armen af sin gudfar. Præsten gør sin ting og ender med ordene Vilson Munk Christensen. I Danmark er det frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. De fleste bliver medlem i forbindelse med deres barnedåb. Alle medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat i Danmark og har til gengæld ret til at blive konfirmeret, gift og begravet i en af Danmarks 2.354 kirker.

JESPER: "Vi har jo de samme rettigheder som alle andre borgere. Rent lovmæssigt. Men det har vi bare ikke alligevel, sådan rent socialt. Vi går f.eks. aldrig hånd på gaden. Det kommer nok af en episode på vores første date hvor vi sad på en træstub og kyssede. Så kom der nogle piger forbi og råbte 'bøsser'. Det var jo ikke noget alvorligt, men sådan nogle ting sætter sig alligevel fast." ANDERS: I dag er det 18 siden, vi blev kærester. Efter lang tid blev vi registreret som partnere og siden er vi blevet gift." JESPER: "Til at starte med ville jeg faktisk ikke registreres. Jeg var bange for, at vi så aldrig ville få et stort bryllup." ANDERS: "Men fem år efter registreringen blev vi alligevel gift. Til vielsen kom kom otte brudebørn ind - og så vores to hunde. Efter det blev vi blev fulgt ind af vores mødre fra hver vores side af slottet. Det hele var bare skide sjovt. Vi har via vores seksualitet erfaret, at man godt må gøre tingene på sin egen måde”

Sofie, Jesper, Tanja og Niklas Jensen med shetlandsponyerne Charlie og Charles er til det årlige juleshow i Mountain and Mooreland Denmark. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til visse ponyracer og gennem aktiviteter og arrangementer fastholde børn og unges interesse for ponyerne. "Det er sjette år, vi er af sted med shetlandsponyer til foreningens juleshow. Vi er her mest for at have det sjovt, og fordi hestene har godt af det. I alt har vi 11 ponyer, og tre af dem er shetlændere. De er så godmodige og har et godt hoved. Vi bruger dem til shows og konkurrencer, og egner de sig ikke til det, så bliver de solgt igen. Jesper (far til Niklas, red.) kan i princippet ikke lide hestene, men alligevel har han altså haft med dem at gøre i 13 år. Ungerne er nærmest født på en hesteryg, og især Niklas kan noget specielt med hestene. Han fik på et tidspunkt en pony, der tidligere var blevet mishandlet. Den ville ikke fanges eller socialisere, men efter en vinter med Niklas kom den løbende og ville lege, når den fik øje på ham."

Ud over garderne fra Den Kongelige Livgarde, der marcherer en fast rute foran palæerne på Amalienborg, er slotspladsen fyldt med turister med selfiestænger og i guidede optog. De kongelige selv er svære at få øje på, selvom Amalienborg i midten af København lige nu fungerer som hjem for både monarken og Kronprinsparret. Slottet, der består af fire ens palæer, blev oprindeligt bygget fra 1750 til 1760 til fire af datidens mest fremtrædende adelsmænd. Efter branden på Christiansborg Slot i 1794 flyttede Kong Frederik V ind i de to østlige palæer, der stadig fungerer som kongelige residenser i dag.

Erling Bering svinger svaberen hen over glasset, som omringer Jellingestenene. Det gør han hver eneste uge. Hver anden eller tredje uge står han inde bag montren for at pudse glasset på indersiden også. Det har han gjort i mere end tre år. Glasmontrene er sat op for at beskytte de mandshøje sten mod hærværk, slid og uforudsigeligt vejr. Men pasning skal der nu stadig til. For det er ikke hvilke som helst sten, der står der foran Jelling Kirke. Den blev rejst af Harald Blåtand i år 965 at vidne om, at vikingekongen havde formået at samle Norge og Danmark og gøre danerne kristne.

Fra en arbejdsgruppe bagerst i lokale F i Odense Congress Center er holdningen klar; EU overtrumfer - og altid til det dårlige. Det bliver skudt ned af en mand, der glemmer at vente, til han får ordet; "vi kan ikke altid få ret, os kloge nordboere." I det hele taget summer kongrescentret denne weekend i november af liv. Det er Folketingets EU-oplysning, der afholder arrangementet, hvor 400 repræsentativt udvalgte danskere er mødt op for at diskutere, hvad danske politikere bør prioritere i det europæiske samarbejde. Her er danskere i alle aldre, fra alle landsdele og med vidt forskellige baggrunde. Martine Gautier (midten) er en af dem, der er mødt op for at bruge sin weekend i Odense. Hun kommer oprindeligt fra Frankrig, men er dansk statsborger og bor i Ribe. "Jeg skulle ikke noget i den her weekend, så jeg sagde ja til at deltage, for at lære noget mere om EU. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg tænkte, at jeg skulle starte med mig selv - jeg er her ikke for at præge EU, men mig selv."

En kraftig duft af rå mælk fylder hallen på Øllingegaard Mejeri. Her tapper Tobias Tønnersen cafémælk på dunke. Det økologiske mejeri i Nordsjælland er for nyligt hoppet med på andelsmejeribevægelsen, hvor bønderne går sammen som andelshavere i et mejeri i stedet for at producere hver for sig. Bevægelsen blev udbredt i Danmark sidst i 1800-tallet. Med den havde man et håb om, at samarbejde gav bedre resultater, end at hver mand skulle klare sig selv. Og det gav pote. Det mærker de også på Øllingegaard Mejeri, der i dag har syv andelshavere. På den måde ved mejeriet altid, hvor deres rå mælk skal komme fra, og landmændene ved på samme måde, at de altid får solgt, hvad de har.

"Jeg sagde ja til at blive minister, på trods af at jeg ikke var medlem af Folketinget. Jeg ville gerne, som man siger i USA, serve my country. Jeg meldte mig ind i Venstre samme nat, jeg blev spurgt om at blive minister. Det var der ikke nogen, der bad mig om, men det var måske nok underforstået. Og så var det jo oplagt, at jeg ved Folketingsvalget et par år senere sagde ja til at stille op til Folketinget. Når nu jeg havde sagt ja til at blive minister, så ville jeg også sige ja til partiet og til politik. Og give vælgerne en mulighed for at stemme på mig. Min grundfilosofi har altid været den, at det er godt med nyt blod. At det ikke kun er folk i Folketinget, som har været medlem af et ungdomsparti hele deres ungdom, skal kunne blive ministre. Så ender det med kun at være en bestemt slags mennesker. Ikke et ondt ord om dem, men mangfoldighed er bare godt. Jeg var fra starten klar over, at det ikke var det, jeg skulle gøre resten af min løbebane. Alligevel var den sværeste beslutning for mig at forlade politik igen. Men det har været sundt at prøve, især med det journalistiske arbejde, jeg laver i dag. Når man sidder med en masse holdninger, så er det faktisk meget godt at have prøvet at have ansvaret selv."

"Jeg er selv vokset op i en klassisk kernefamilie med far, mor og børn, så for mig har det helt klart været idealet. Det var jo måden at leve på. Men jeg ønskede mig børn så højt, at det ønske blev større end angsten for, hvordan deres opvækst ville blive uden en far. Tvillingerne ved godt, at de har en donorfar. En, som vi ikke har mødt. Det første års tid tænkte jeg rigtig meget over, hvem vores donor mon var for en. Jeg har altid tænkt, at han må være en god fyr, men det er jo ren fantasi. Helt personligt kan jeg godt savne at have en mand, men jeg spekulerer ikke længere over, at vi ikke har en far i vores familie. Måske er kernefamilien mere noget, man føler, end en egentlig struktur. Jeg føler i hvert fald, at jeg har fået min egen kernefamilie."

Under klasselokalerne på Solvangskolen i Farum ligger en atombunker. Med fastnettelefoner og påklistrede instruktionsmanuale. Siden begyndelsen af 1800-tallet havde Danmark forsøgt at holde sig neutral i internationale konflikter. Men under Den Kolde Krig måtte vi vælge side. Og det kunne også mærkes i Farum. Derfor opførte man i 1967 en hemmelig atombunker og kommandocentral. Herfra kunne Farums borgmester og hans folk fortsætte med at koordinere byens beredskab i tilfælde af at tredje verdenskrig brød ud. Det skete ikke, så derfor bruges Bunkeren nu af det frivillige beredskab i Furesø Kommune til øvelser og undervisning.

Jeg har boet på Øresundskollegiet, siden jeg flyttede fra Færøerne til Danmark for seks år siden. Man joker med, at kollegiet er Færøernes tredje største by, fordi der bor så mange færinge her. Det er i hvert fald flere mennesker, end der bor i den by, jeg kommer fra på Færøerne. Det var nemt at komme ind i det danske system, da jeg kom hertil for at studere. Vi færinge bliver på grund af rigsfællesskabet nemlig set som danskere. Jeg skulle bare lige have et nem-ID og et CPR-nummer. Men jeg føler mig absolut ikke som en dansker. Jo længere, jeg er her, jo mere kan jeg alligevel se, at jeg bliver anderledes end dem derhjemme, og jeg får også kommentaren; 'du er også blevet så dansk'. Det kan man ikke lide at få at vide som færing. Man er jo færing! På Færøerne lægger vi for eksempel ikke en vareskiller mellem vores varer på indkøbsbåndet. I København har man meget sit eget og passer sit eget. Jeg ved, at jeg vil hjem igen en dag. Men så vil jeg have en familie først, for alle på min alder, som stadig bor på Færøerne, har børn. Min kæreste og jeg kan alligevel ikke forestille os at bo her i Danmark med børn. Her er ikke så trygt, og jeg er selv opvokset med at kunne gå udenfor og lege i fjeldene og ved havet og med familien tæt på.

Et sted mellem Danmarks Rigsarkivs 465 hyldekilometer arkivalier, nænsomt opbevaret under kontrollerede luftforhold, finder man Danmarks femte og seneste originale Grundlov. Den er fra 1953 og godt gemt væk fra offentligheden. Kopien af den står til gengæld til skue for folket i Folketinget. Fra den første grundlov trådte i kraft d. 5. juni 1849 til i dag er der fire gange blevet ændret i Danmarks grundlov, nemlig i 1866, 1915, 1920 og senest i 1953. Og det er ikke bare sådan lige at gøre. Alle forslag til ændringer skal nemlig godkendes af regeringen, og skal så tages op igen efter et folketingsvalg, hvor forslaget skal godkendes af den nye regeringen, for derefter til sidst at skulle godkendes ved en folkeafstemning. Den seneste ændring gjorde det blandt andet muligt, at den danske trone kunne gå i arv til en kvinde. Det var en nødvendighed, da den daværende konge af Danmark, Frederik den niende ikke fik nogen sønner, men tre døtre - heriblandt vores nuværende monark, Dronning Margrethe den Anden.

Godt og vel ti år efter Niels Bohr opstillede sin model for atomets opbygning, modtog han i 1922 nobelprisen i fysik for netop denne. Og med den fulgte stor international anerkendelse i videnskabsmiljøet. Med anerkendelsen i bagagen oprettede han Institut for Teoretisk Fysik i København. Her gjorde hans enorme entusiasme ham i stand til at skabe et uformelt og videnskabeligt arbejdsmiljø, hvilket instituttet i dag er berømt for. Niels Bohr døde i 1962, men hans arbejdsværelse står stadig på instituttet, som han forlod det. Tidligere fik udenlandske professorer og alle mulige andre lov til at arbejde fra den samme stol som Bohr engang gjorde, når de var på instituttet. I dag bruges lokalet kun af medarbejdere og elever på instituttet.

"Jeg har spillet ishockey lige siden jeg var to år gammel. Og mine brødre spiller også ishockey, så jeg er altid hernede i klubben. I går spillede vi kamp, men jeg kan ikke huske, hvem vi spillede imod, men vi vandt. Under verdensmesterskaberne var inde og se to kampe . Og jeg skal selv spille på landsholdet en dag, men så skal jeg træne endnu mere end to gange om ugen. Det glæder jeg mig ikke til."

Alle i kollektiv havde tænkt sig at se Broen, så vi kunne lige så godt gøre en ting ud af det. Vi så alle afnit sammen, og til finalen inviterede vi folk over og så var der snacks og dip. Vi havde endda skrevet lejlighedssang til den store finale. Før vi så afsnittet sang vi den, og da afsnittet var slut, viste det sig, at vi i vores sang havde forudset alt, hvad der kom til at ske i afsnittet!

"Vi er det Konservatives Folkepartis repræsentant i Roskilde Kommune. Og vi har det hårdt her – vi bor jo i 'det røde hav'. Men sådan er det i lokalpolitik. Vi synes jo, at hvis nu vi alle sammen var konservative i Roskilde – hold da fest, det ville være en god kommune at bo i. Eller, en endnu bedre kommune i hvert fald. Så det er det, vi arbejder hen imod, og det, vi brænder for."

Liberal Alliances lokalforening i Holbæk er en af partiets 73 lokalforeninger på landsplan. Liberal Alliance blev stiftet i 2007, og siden da er det kun gået fremad for partiet, der efter sidste folketingsvalg i 2015 fik 13 mandater og blev en del af regeringen.

I maj 2018 blev der i anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag afholdt et landsdækkende maraton, Royal Run. 70.575 deltog, og to af dem var Noa og Kevin. "Han løb så stærkt, at han blev dårlig. Til gengæld fik han en af de bedste tider i Odense og kom ind som nummer 49 ud af alle deltagende på landsplan. Vi tænkte at det var en god måde at fejre Kronprinsens fødselsdag med befolkningen. Vi ville ikke være taget derned for at vinke, hvis han bare var passeret igennem byen uden et arrangement. Og vi ville måske heller ikke have deltaget i en one-mile løb, hvis det ikke var fordi, det var sådan en speciel anledning. Faktisk løb vi, før Kronprinsen overhovedet var ankommet til Odense. Men vi blev hængende til arrangementet og for at se ham og Mary – efterfulgt af en helikopter og sikkerhedsfolk med skydevåben."